Velkommen til vores hyggelige salon Valde


Vi glæder os til at tage imod dig og din skønne hund og vil gøre vores bedste for at din hund får en dejlig og tryg oplevelse, når den er her hos os i salon valde.

Vi arbejder altid på hundens præmisser og vi ligger stor vægt på at hunden er i et afslappet miljø, så den ikke bliver stresset. Derfor vil der altid være indlagt små pauser i løbet af behandlingen, hvor hunden lige har mulighed for at komme ned og gå lidt rundt. Der tages ekstra hensyn til hvalpe og gamle hunde. Det er vigtigt at hvalpen får en god førstegangs oplevelse, samt at der tages hensyn til den gamle hunds skavanker. På vores facebook side kan du altid følge med i vores hverdag og se billeder og små videoer af de skønne hunde som gæster vores salon.


Her i salonen anvender vi udelukkende B&B  shampoo og plejeprodukter.

B&B produkter er økologiske og fri for bl.a. parabener og silikone.

Det er selvfølgelig muligt at købe et udvalg af de skønne B&B produkter her i salonen.



Bestil din tid online

Har du spørgsmål ring på tlf 30305715

Hvis vi ikke har mulighed for at tage telefonen, så send en sms eller indtal besked med navn og nummer, så ringer vi tilbage så hurtigt vi kan.


 

Om os

Om Cille

Jeg er den ene heldige indehaver af Salon Valde.

Hunde har altid været en kæmpe del af mit liv og haft en stor plads i mit hjerte. Jeg er selv den lykkelige ejer af to skønne Bichon havanais tæver Vilma og Sonja. 

Jeg har arbejdet som pædagog hele mit arbejdsliv, men har ved siden af mit job haft stueopdræt af racen Bichon Havanais og i den forbindelse har jeg altid gået meget op i pelspleje og vejledt mine hvalpekøbere i klip og pelspleje m.m.

Jeg er uddannet hundefrisør med speciale i små pelsracer hos Jette Boysen og glæder mig meget til at tage godt imod dig og din hund i salonen og give jer begge en god og tryg oplevelse.


Om Ellen

Jeg er den anden heldige indehaver af Salon Valde. 

Jeg har de sidste par år gået med tanken om at gå selvstændig og starte min egen hundesalon. Jeg har nu endelig taget springet og gjort det til en realitet ved at uddanne mig til hundefrisør med speciale i klip af små pelsracer hos Karins Trimmesalon.

Jeg er opvokset med hund og er i dag selv den stolte ejer af min Bichon Havanais Valde som I indimellem vil møde i salonen .

Jeg ser frem til og glæder mig utroligt meget til at kunne byde jer og jeres skønne hunde velkommen hos Salon Valde.